Fredag er åbenbart dagen for lidet overraskende nyhedshistorier: Copenhagen Fashion Week har stadig et problem med undervægtige modeller; nedlukningen af skoler ramte socialt skævt og gik primært udover de ressourcesvage; og de rige køber mest klimabelastende oksekød. Hvis I andre ikke har travlt i weekenden, kunne vi overveje en revolution? Det kommer selvfølgelig an på vejret, men hvis det ikke er for vådt, for varmt eller for overskyet synes jeg vi skulle tage magten!
Det kolliderer lidt med mine weekendplaner om at sortere muesli, men hvis der bliver tid til overs, og luftfugtigheden ellers er i orden, så skal jeg nok dukke op.
Altså hvis du har muesli nok til alle, så tag det endelig med!
Er det glutenfrit?
alti’ alti!
På med en afgift, det er det eneste der virker. Det rammer jo ikke dem med lave indkomster hårdere hvis de skifter til en anden proteinkilde, og det er jo simpelthen formålet.
Problemet er jo at de rige, der står for det meste af forbruget, ikke vil ændre på deres spisevaner fordi de bare betaler afgiften, mens dem der kun køber oksekød i ny og næ vil lade helt være. Så hvor meget oksekød man egentlig fjerner er vel tvivlsomt.
Men hvis man har sat afgiften ordentligt så det betaler for den skade de gør på klimaet (og de penge der kommer ind fra afgiften rent faktisk bliver brugt på at fixe klimaproblemer), så er det vel ikke et problem at de rige spiser mere oksekød? Der var mange hvis’er i min sætning der, det ved jeg godt :P
Det tror jeg du har ret i - jeg tror bare ikke afgiften er høj nok til at dække det og pengene går ikke direkte til det heller. Så jo, hvis det var sådan, men tror ikke det er sådan :P
Nej, det er nok også dybt naivt af mig at tro at det kan virke sådan. I den idéelle verden var alle omkostninger perfekt regnet ind, og så tog det frie marked sig af resten. Så kunne folk forbruge som de ville, så længe de var villige til at betale den ekstra pris som fx. kød koster over vegetarisk med god samvittighed. Men det kræver at vi på magisk vis ved hvad ting koster at fixe i skala og at alle verdens lande er med på vognen, så det er nok umuligt.
Tjah, lad os nu se - mon ikke også forbruget ved de mere velstående ændrer sig ved en afgift.
Økonomisk velstand er jo et spektrum. Man er ikke enten rig eller fattig. Mon ikke der er en del som har penge nok til at købe oksekød i dag, som ville vælge det fra, hvis det blev betydeligt dyrere.